tirsdag den 19. april 2016

Netperiode opg. 1 - skriftlig del (planter)

Dansk artsnavn: Russisk Skilla
Latinsk artsnavn: Scilla siberica
Kort beskrivelse: Russisk Skilla er en forårsblomstrende løgplante med 2-3 rendeformede, grundstilede blade og en lille klase af nikkende, stjerneformede blomster. Blomsterstanden er støttet af et lille skælformet blad. Bolsteret består af seks frie blå blomsterblade, hver med en mørkeblå midtstribe. Støvknapperne er også blå. Frugten er en kugleformet kapel.
Kilde: Danmarks Flora

Dansk artsnavn: Påskelilje (dværg)
Latinsk artsnavn: Narcissus asturiensis
Kort beskrivelse: Påskelilje er en staude som overvintrer ved hjælp af et løg. Hele planten er stærkt giftig, og saften hudirriterende. Den har smalle blade og et blomsterskaft med en enkelt, gul blomst, der er omgivet af et hindeagtigt hylsterblad.
Kilde: Wikipedia, Den Store Danske

Dansk artsnavn: Rabarber
Latinsk artsnavn: Rheum
Kort beskrivelse: Rabarber er en slægt af kraftige stauder af skedeknæfamilien med ca. 40 arter, som er udbredt i Kina, Tibet og Centralasien. Har kort jordstængel og stor, håndnervede blade med en tyk, sprød bladstilk samt små, grønligt-hvide til røde blomster, der sidder i en rigt grenet top på en høj stængel. Stilkene anvendes som køkkenurt til grød, kompot m.v. De indeholder bl.a. citronsyre, oxalsyre og æblesyre.
Kilde: Wikipedia

Dansk artsnavn: Pære, alm. (træ)
Latinsk artsnavn: Pyrus (communis)
Kort beskrivelse: Slægten pære (pyrus) består af løvfældende, ofte tornede træer eller store buske. Bladene er enkle med savtakket eller tandet rand. Blomsterne sidder i halvskærme på korte dværgskud. Frugten er rund-pæreformet og indeholder stenceller i frugtkødet. Slægten er udbredt fra Syd- og Sydøsteuropa over Lilleasien, Kaukasus og Alborz til Himalaya, Kina og Østasien.
Kilde: Wikipedia
  
Dansk artsnavn: Engblomme
Latinsk artsnavn: Trollius europaeus
Kort beskrivelse: Engblomme har langstilkede, håndfligede blade og en opret, ugrenet stængel med en enlig, kuglerund, gul blomst. De 10-15 runde sammentrængte blosterblade er i virkeligheden bægerblade, hvorimod kronbladene er udformede som linieformede honningblade inde i blomsten. Blomsten har en svag duft. Frugten er flerfoldsfrugt bestående af rynkede, krøllede bælgkapsler.
Kilde: Danmarks Flora

Dansk artsnavn: Gemserod
Latinsk artsnavn: Doronicum
Kort beskrivelse: Slægt af kurvblomster med ca. 40 arter i tempererede egne af Europa og Asien samt Nordafrika. Flere arter anvendes som forårsblomstrende stauder; mest almindelig er Doronicum orientale fra SØ-Europa og Vestasien, som er en lav rosenplante med hjerteformede blade og lysende gule blomsterkurve.
Kilde: Den Store Danske

Dansk artsnavn: Nyserod (julerose)
Latinsk artsnavn: Helleborus
Kort beskrivelse: Nyserod er en stor slægt med flere end 500 arter, som er udbredt i Europa og Lilleasien fra Wales, Spanien, Portugal, østpå gennem Middelhavsområdet og Centraleuropa til Rumænien og Ukraine, og langs Tyrkiets sortehavskyst (de Pontiske bjerge) til Kaukasus. Den største koncentration af arter findes i Balkanområdet.
Kilde: Wikipedia

Dansk artsnavn: Pagodebusk
Latinsk artsnavn: Enkianthus campanulatus
Kort beskrivelse: Pagodebusk er en lille, løvfældende busk med en slank og opret vækst. Hovedgrene er stift oprette, mens sidegrenene er kransstillede og næsten vandrette. Bladene er elliptiske med fint savtakket rand. Hver tak ender i en fin tråd. Bladene er friskt grønne og stift hårede på begge sider. Høstfrugten er gul til ildrød. Blomstringen sker lige i løvspringet i maj. Blomsterne sidder i halvskærme fra bladhjørnerne. De enkelte blomster er klokkeformede og gullige med røde aftegninger. Frugterne ses sjældent i Danmark.
Kilde: Wikipedia
  
Dansk artsnavn: Rødtjørn
Latinsk artsnavn: Crataegus laevigata paulii
Kort beskrivelse: Mellemhøjt, løvfældende træ eller busk, som bliver 4 til 6 meter højt og 2 til 3 meter bredt. Blomstrer i maj-juni måned. Små mørkrøde blomster. Rødtjørn er middeltvoksende opret, hårdtført træ som har mørkgrønne lappede blade som om efteråret bliver bronzefarvede.
Kilde: kan-lir.dk (haveportal)

Dansk artsnavn: Hvid anemone
Latinsk artsnavn: Anemone nemorosa
Kort beskrivelse: Hvid anemone er en meget karakteristisk forårsblomst i løvskove, hvor den danner hvide tæpper i underskoven før løvspring. Både de grundstilede og svøbbladene er håndsnitdelte. Blosterbladene er hvide, ofte med et rødligt eller violet skær. Frugten er en flerfoldsfrugt bestående at et hoved af nødder.
Kilde: Danmarks Flora

Det er et HELVEDE og lave layout på bloggen, det hele hopper og springer rundt. Derfor er denne beskrivende del for mine 10 planter på min biotop lavet for sig selv, indtil jeg evt. bliver klogere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar