torsdag den 21. april 2016

Netperiode opg. 2

Aktivitet 1: snobrød over bål

SMTTE MODEL
Hvilken betydning har det for børnehavebarnet (i aktivitetens øjemed min dreng Bastian og min bonusdatter Gry) at jeg som pædagog (i aktivitetens øjemed som far) arbejder med sansestimulering og hvordan kan dette gøres igennem arbejde med bål aktiviteter?

SAMMENHÆNG
  • Lov om læreplaner (indført i 2004) – natur og naturfænomener og krop og bevægelse.
  • 2 børn i alderen 4 til 6 år, blandet køn.
  • Børnene har været tilstede ved bål før og ved hvordan man begår sig.
  • Jeg selv som tovholder på aktiviteten, hvor jeg gør brug af den viden jeg har tilegnet mig på modul 11 ”natur, miljø og udeliv”.
  • Lokation er min biotop med bålplads.

MÅL
  • At stimulere Bastian og Grys sanser igennem de oplevelser de har med bålet.
  • At vise Bastian og Gry at bålet ikke blot er en vej til mad, men at selve bålet også indeholder mange oplevelser.

TILTAG
  • Starte bål med Bastian og Gry, se, røre årene i træet, mærke tyngden.
  • Lave en historie omkring bålopbygning.
  • Sidde med Bastian og Gry omkring bålet og via bl.a. kropssprog skabe en rolig stemning der giver mulighed for det enkelte barn til at fordybe sig.
  • Brænde bål af.

TEGN
  • Bastian og Gry taler om sanseoplevelserne de har/har haft.
  • De genkender lyde, lugte mm.
  • At bålet i sig selv bliver interessant for Bastian og Gry.

EVALUERING
  • Undervejs tages der billeder. Dette bruges til dokumentation.
  • Der tales i studiegruppen om de oplevelser den enkelte havde under projektet, samt evt. reaktioner fra børnene.
  • Sammenhæng, mål, tiltag og tegn sammenholdes, lykkedes det vi ville?

Bastian laver snobrøds-dej.
Bastian føler på brænde, ser efter årer og mærker tyngde.
Små pinde og tørre kviste som opstart til bålet.
Bålet opbygges og ilden tager fat.
Pinde til snobrød er blevet snittet.
Gry vikler dej om sin pind.
Der "bages" og jeg spiller lejrbål sange :)
De færdige brød.
Klar til at spise.
Fransk hotdog i snobrød, mums.

Aktivitet 2: kartoffelfælde

SMTTE MODEL

SAMMENHÆNG

Når børn tænker på insekter og andet "krible-krable kravl" forbinder de dem ofte med irriterende og farlige dyr som f.eks. kan stikke eller lande på deres madpakker, og det er jo træls synes de. Ideen med kartoffelfælden var for mig at gøre Bastian og Gry opmærksomme på det mangfoldige dyreliv i min biotop, såvel som i skovbunden når de var på tur. Jeg vil forsøge at skabe interesse for og give dem viden om dyrenes kredsløb og sammenhæng i naturen.

MÅL

Bastian og Gry skal:

  • Blive dus med smådyrs adfærd.
  • Blive opmærksomme på hvad der rør sig i jordbunden.
  • Få kendskab til hvad dyrene gør af nytte i naturen.
  • Få begyndende viden omkring indkategorisering af insekter og smådyr.
TILTAG

  • Der laves kartoffelfælder, 2 stk.
  • De sættes ud på biotopen i henholdsvis "åbent" og "pakket" område.
  • Løbende tjek af fælder dagene efter, og finder vi dyr indkategoriserer vi dem vha. bøger.
  • Vi tæller ben, ser på farver og kigger på dyrenes adfærd. 

TEGN
  • Bastian og Gry begynder at stille spørgsmål.
  • Bastian og Gry begynder at dele deres viden med hinanden.
  • Bastian og Gry leger evt. selv de er smådyr, eller ønsker at tegne dem.
  • Bastian og Gry begynder evt. selv at gå på jagt efter flere og nye dyr.

EVALUERING

  • På tegn.


Gry og jeg er klar til projekt "kartoffel-fælde".
Gry udhuler sin kartoffel.
Maria hjælper med fælden.
Færdig fælde.
Nu er vi klar til at sætte fælderne ud i min biotop.
Fælderne graves halvt ned.
Fælderne er nu klar til kryb og kravl.

fortsættes...

Aktivitet 3: bue og pil

SMTTE MODEL

Udflugt ud til en flink dame (Helle) og klippe hasselgrene ned.
Grenene udvælges og klargøres.
Arbejdsgangen.
Den færdige bue :) Vi laver en ekstra samt pile i bambus.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar